6. februar 2020

AQsorb akustikplader – MEST POPULÆRE FARVER; 2019 vs 2020

Vores miljøvenlige og bæredygtige akustikplader kommer i et stort udvalg af farver, hvilket betyder de er lette at integrere i hvilken som helst indretning. Men der er dog stadig et par farver, som lader til at være favoritterne blandt jer, og vi har derfor taget et kig på sidste års mest populære AQsorb-farver, og kommer samtidig med et bud på, hvilke farver, der måske kommer til at sætte farvetrenden i år.

Farvetrend 2019 vs 2020: AQsorb miljøvenlige akustikplader

Farvetrend 2019

I 2019 var det grå, grå og atter grå. I løbet af året fik vi, ikke overraskende, tømt vores lager for grå adskillige gange og det var i særdeleshed de lysegrå nuancer folk har været vilde med. Men det er faktisk meget forståeligt, for grå er broen mellem sofistikeret og moderne, men på en afdæmpet måde, der stadig kan integreres med eksisterende indretning.

En større overraskelse var dog, at vores petroleumsgrønne plader også er blevet revet væk. En utrolig smuk og luksuriøs nuance til dem, der vil eksperimentere lidt mere med farve og kulør, uden det tager overhånd. Vores petroleumsgrønne akustikplader har modtaget mange komplimenter, og det lader da også til, at farven er kommet for at blive.

Men hvad så med farvetrenden i 2020?

Allerede i slutningen af 2019 kunne vi begynde at mærke en stigende efterspørgsel på de jordfarvede og beige-nuancer. Moderne og minimalistisk indretning fremstår ofte meget kold med de hvide vægge og brug af materialer som metal og beton, så måske er vi begyndt at savne lidt mere varme i vores indretning?

Og så er der jo vores nye farve, som vi håber får lov til at brillere dette år. Den er lidt i samme kategori, som vores populære petroleumsgrønne farve. Den dybe blå farve fremstår nærmest royal, og den kan både sammensættes med sort, for et modigt og fashionable udtryk, eller sammen med de jordfarvede nuancer, for et klassisk design tilsat et eksklusivt twist.

Vi glæder os til at følge med i udviklingen og se, hvilke farver der mon kommer til at dominere boligindretningen i år.

Se hele vores akustik farveudvalg her.

 

Akustik, Indretning og design , , , , , , ,
About Kristine Frandsen

Kristine Frandsen er salgs- og marketingansvarlig hos AQdeco. Hvis du har spørgsmål om akustik eller filt, er du altid velkommen til at fange hende på telefon 77 344 322 eller mail info@aqdeco.com