19. februar 2020

Lydabsorbering til hjemmet – Nybyg med dårlig rumakustik

Vægabsorbent

Dårlig akustik i nybygget hus

Kunden her kontaktede AQdeco, fordi de havde problemer med akustikken i deres nybyggede hus. På trods af akustiklofter, døjede de stadig med irriterende efterklang og generelt støj fra lyd, der fortsat blev reflekteret rundt i rummet. Det er desværre en af ulemperne ved moderne indretning, som ofte består af store rum med hårde overflader af glas eller beton, der ikke er i stand til at absorbere lyd. Det er dog heldigvis noget, der kan fikses med de rette akustikløsninger.

Valg og design af akustikløsning

Under vores møde med kunden, gennemgik vi billeder af hjemmet, for at vurdere, hvad der kunne gøres for at reducere støjen, og samtidig snakkede vi også om design og udseende af akustikløsningen. Kunden fandt en masse inspiration i vores showroom, og vi blev ret hurtige enige om, at et moderne og tidsløst hexagon-design, lavet af vores bæredygtige akustikplader, ville passe godt ind med den eksisterende indretning. Derudover tilføjede vi 45 graders kanter på hexagonerne, for et mere eksklusivt look.

Kunden blev sendt hjem med vores AQsorb farveprøver, for at udvælge den helt rigtige farvekombination, og kom tilbage med 4 lækre farver, der passer utroligt godt sammen, og som samtidig virkelig komplementerer deres smukke hjem. For at forenkle opsætningen, valgte vi at bruge velcro til montering, hvilket samtidig gør fremtidige udskiftninger af farver lidt lettere.

Det smukke resultat

Resultatet er både lækkert for øjne og ører, og kunden siger bl.a. selv: “[…]Vi får mange positive kommentarer fra gæster i huset om at de synes at det er en rigtig flot vægdekoration vi har sat op. Jeg tror egentlig ikke at der er nogen af dem, der har tænkt over, at det har været for akustikkens skyld […] I forhold til akustikken i rummet, er det især de høje skingre toner, der bliver dæmpet[…]”

Vægabsorbent i nybygget hus

Vægabsorbenter af miljøvenlige og bæredygtige AQsorb-akustikplader fra AQdeco.

Akustik, Indretning og design , , , , , , ,
About Kristine Frandsen

Kristine Frandsen er salgs- og marketingansvarlig hos AQdeco. Hvis du har spørgsmål om akustik eller filt, er du altid velkommen til at fange hende på telefon 77 344 322 eller mail info@aqdeco.com

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *