AQdeco og Skumgaarden opnår AAA-kreditrating: Et stærkt kvalitetsstempel
Hos AQdeco og Skumgaarden er vi stolte af at kunne dele en vigtig nyhed: Vi har opnået AAA-kreditrating tildelt af Dun & Bradstreet - den højeste kreditvurdering en virksomhed kan få.
Hvad betyder AAA-kreditrating?
AAA er et anerkendt kvalitetsstempel, som kun tildeles virksomheder med et solidt økonomisk fundament og veldokumenteret evne til at overholde alle betalingsforpligtelser. For vores kunder, leverandører og samarbejdspartnere er det et tydelig signal om, at AQdeco er en økonomisk stabil og troværdig virksomhed.
Stabilitet, tillid og stærke relationer
At vi har opnået denne vurdering, viser ikke kun, at vi betaler vores regninger til tiden. Det afspejler også vores fokus på at opretholde tætte og langsigtede samarbejder med vores leverandører. Denne tilgang sikrer en sund og stabil forsyningskæde, så vi altid kan levere varer til tiden og i den kvalitet vi lover.
Et kvalitetsstempel vi er stolte af
For os er AAA-ratingen mere end blot en økonomisk vurdering. Det er bevis på, at vi driver en virksomhed, som man kan have tillid til. Den giver vores samarbejdspartnere tryghed og understøtter vores mission om at være en troværdig og pålidelig leverandør af akustikløsninger.
Hos AQdeco er vi derfor både glade og stolte over dette kvalitetsstempel, og vi ser frem til at fortsætte det gode samarbejde med nuværende og kommende kunder.