AQsorb® akustikplader
Akustikplader af bæredygtigt materiale
AQsorb® er vores miljøvenlige akustikplader lavet af 100% genanvendeligt PET, hvoraf op til 75% af dette allerede er genanvendt materiale. Ved at genanvende plast til råmaterialet, mindsker man CO2-udledningen, da det kræver mindre energi at bruge genanvendt plast, fremfor at producere nyt plast.
Det er et lille skridt, i den rigtige retning og samtidig også grundfundamentet bag indstillingen for vores ressourceeffektive produktion, hvor vi altid fokuserer på minimal spild og genanvendelse af overskydende materiale til anden produktion eller emballage.
Bestil AQsorb® akustikplader online her.
Tekniske specifikationer for AQsorb® akustikpaneler
- Materiale: 100% PET plast
- Standardstørrelse på akustikplade: 2440x1220mm (max 2400x1200mm, når vi skærer dem til)
- Tykkelse: 9mm / 12mm / 24mm
- Vægt pr. plade ca.: 6 kg / 7 kg / 14 kg
- Allergivenligt: Ja
- Testet fri for formaldehyd og skadelige kemikalier: Ja
- Lydabsorbering: Testet i overensstemmelse med EN ISO 354 med en lydabsorptionskoefficient (NRC) på 0,85
- Brandsikkerhed: B-s2, d0-klassifikation
Vi skaber skræddersyede akustikløsninger i samarbejde med dig
Vores akustikpaneler har uendeligt mange anvendelsesmuligheder og der er derfor intet facit for, hvordan din lydabsorbering skal og bør se ud. Om du vil bruge dem som vægpaneler eller som akustik til loftet, er helt op til dig. Vi står klar til at lytte og sparre i samarbejde med dig, så vi sammen kan designe den akustikløsning der bedst passer dit behov og din indretning. Der er rig mulighed for at skabe synergi i din indretning og kombinere funktionalitet og lydabsorbering med AQsorb®
Se eksempler på de akustik-projekter vi har lavet.
Vores akustikpaneler bruges i stort omfang til at dekorere og lydforbedre indretningen af bl.a. hoteller, kontormiljøer og private boliger. AQsorb er både allergivenligt og brandhæmmende og derfor ideelt til at bruge i alle indendørs miljøer.
Vi har over 30 forskellige farver på lager, så du er sikret en akustikløsning der også passer til din ønskede indretning og udtryk. Du kan se farveudvalget lige her.
Dansk Design med AQsorb: Friis & Moltke x AQdeco
Friis & Moltke har designet en serie af funktionelle og stilrene gulvskærme og vægabsorbenter, der bl.a. kan bruges til afskærmning, støjdæmpning og forbedring af akustik i alle kontormiljøer eller lignende. Du kan læse meget mere om det lige her.
Hvad er dårlig akustik?
Dårlig akustik er mange ting; det er bl.a. ekko, statisk støj og refleksion af lyde. Det øjeblik det opleves som generende og forstyrrende, kan det kategoriseres som støj. I mange moderne hjem, vil man opleve det vi kalder dårlig lyd, da den minimalistiske indretning og hårde materialer, som glas, beton og metal, gør at lydene bliver reflekterede rundt i rummet og derved bliver til støj. Ligeledes bliver lydens rejse og refleksion ikke bremset i store åbne kontorlandskaber, og er derfor et forstyrrende element.
Konsekvensen af dårlig akustik
Dårlig lyd påvirker ikke kun vores koncentration og motivation, det kan også påvirke vores helbred i form af mental træthed, stress og forhøjet blodtryk. Det er enormt vigtigt at være opmærksom på, hvordan du opfatter lyden i dit hjem eller på din arbejdsstation; oplever du unødvendig træthed eller føler du ofte, at du har svært ved at koncentrere dig? Så kan det være på grund af forstyrrende lyd, og det kan vi heldigvis hjælpe dig med.
Lydabsorbering og støjreducering
AQsorb® akustikpaneler er designet til at forbedre akustikken og skabe et bedre indeklima. AQsorb® har en lydabsorberingkoefficient (NRC) på 0,85. NRC betegner den totale absorption af indkommende lyd, der går fra 0 (total reflektion) til 1,00 (total absorption). Ved sammenligning med andre lydabsorberende materialer, leverer AQsorb® en relativt bedre auditiv oplevelse, da det dæmper relativt lineært over hele frekvensspektret. Lyddæmpningen vil derfor føles mere naturlig, hvor man ved mange andre materialer vil opleve en refleksion af lyde med enten flere dybe eller lyse toner. AQsorb® kan effektivt være med til at nedbringe støjniveauet og derved skabe et bedre indendørs klima.
AQsorb® er et let materiale, der er meget nemt at montere og vedligeholde. Her kan du finde en guide til at montere akustikplader, samt guide til rengøring af dine akustikplader.