Akustikløsninger til skoler, institutioner og kontorer

Akustikløsninger behøver ikke at være neutrale eller noget der skal gemmes væk. Optimering af rummets akustik kan sagtens tænkes ind som en naturlig og aktiv del af indretningen, hvor der både er fokus på funktionalitet, design og hvad akustikløsningen fortæller og udstråler.

Hos AQdeco udvikler og fremstiller vi speciallavet akustikløsninger til skoler, institutioner, kontorer og andre offentlige og professionelle miljøer. Med 40 forskellige farver og mulighed for at printe billeder og motiver på akustikpladerne, kan vi skabe akustikløsninger der passer til rummets formål.

Akustik, der bliver en del af indretning

I moderne kontormiljøer er god akustik afgørende for et behageligt arbejdsmiljø. Åbne kontorlandskaber, mødelokaler og fællesområder kan hurtigt blive præget af støj og efterklang. Her har vi mulighed for at integrere akustikken med virksomhedens visuelle identitet. 

Akustikpladerne kan eksempelvis udformes med virksomhedernes logo, grafiske elementer, geometriske former og andre designs, så akustikløsningen bliver en del af indretningen og brandingen.

På skoler, daginstitutioner og andre læringsmiljøer, kan akustikken få en endnu mere kreativ rolle, og vi kan skabe legende former, farver, figurer, illustrationer og motiver, der understøtter børnenes læring og rummets funktion. Det kunne eksempelvis være en tavle med bogstaver og tal i klasseværelse, eller planetsystemer til fysik- og kemilokalet.

Akustikplader velegnet til skoler og offentlige bygninger 

Når der arbejdes med skoler, institutioner, biblioteker og hospitaler, er der ofte særlige krav til de materialer der anvendes i byggeriet. AQsorb akustikplader er udviklet med fokus på akustik, sikkerhed og indeklima. Pladerne er derfor brandtestet med klassifikation B - s1, d0 og OEKO-TEX-certificerede. Det gør AQsorb til et oplagt materiale til professionelle projekter, hvor der stilles krav til dokumenterede materialer og egenskaber.

Vi kan fremsende relevant dokumentering til brug i forbindelse med projektering og udbud.

AQsorb - Et materiale med mange designmuligheder 

Hos AQdeco samarbejder vi med blandt andet med arkitekter, designere, entreprenører, håndværkere og møbelproducenter. Vi kan hjælpe med hele processen - Fra den første idé og valg af materiale og farver, til specialtegning, CNC-udskæring og produktion.

Send os din idé eller projektbeskrivelse, så hjælper vi med at finde en løsning i samarbejde med dig.
Kontakt os på info@aqdeco.com eller ring +45 77 344 322